Sider

lørdag den 30. juli 2011

Jeg er vild med at leve

Okay, jeg gik lige amok på Picknik! hehe..

Her er lige lidt billedespam af de sidste par dage. Jeg mødtes med min mor igår, og hun kom med disse virkelig lækre tapeter 9 ruller med 1 1/2 meter i pr stk, hele molevitten til under 200 kr.. HVAD SIGER I SÅ!!!! hun havde fundet dem til mig på et kæmpe marked i Jylland!.. Jeg blev helt vild da jeg så dem, og jeg elsker dem allerede allesammen!
Shopping i Husflid, og fandt de her små stempler, som bare er helt fantastiske, og der går totalt barn i den.

Idag:
Efter 2 timers venten i køkkenvinduet, og 6 kopper kaffe senere kom posten som jeg hilste på i nat tøj og uglet hår med brev fra England (disse skønne print) OG svar for uddannelse med glædelig nyt, efter champagne og avokadomadder i formiddags, blev resten af dagen brugt med min alt for skønne veninde, en tur til indre by, tapas til deling og cupcakes og kaffe hjemme i sofaen. Lykke dag.









tirsdag den 26. juli 2011

Jeg har fået en Award



Jeg har modtaget en blog Award her til aften af en dejlig blog Loppelækkerier. Den blev jeg rigtig glad for:) Jeg elsker at man godt kan lide, at følge med på min blog, ligesom jeg nyder at læse jeres blogs efter en lang dag. Det er det bedste;  At komme hjem til en varm kop kaffe og så starte læseriet.
Loppelækkerier siger sig selv, en skøn blog med lækre lopper! og har idag shoppet for første og ikke sidste gang hos Charlotte.



Reglerne for at modtage prisen lyder:

1. Man skal linke til den man har modtaget Awarden fra.
2. Man skal sende Awarden videre til 5 andre bloggere, som har færre end 100 læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.

Spørgsmål 1: Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg begyndte for længe siden at læse forskellige blogs om alt muligt, som jeg fandt sjovt og inspirerende.
Jeg syntes det var smadder hyggeligt, og følte at det var et helt fantastisk univers de havde. I starten var jeg lidt bange for at jeg slet ikke kunne finde ud af det. Tænk hvis man ikke fik nogle læsere?, syntes folk at det var fint?, sjovt?, spændende det man bloggede om?
Men her er jeg, og jeg elsker at følge med i andre blogs, elsker at finde på indlæg, og endnu mere når folk giver respons på det man har på hjertet:)

Spørgsmål 2: Hvilke blogs følger du?

Rigtig mange!! Jeg synes hele tiden at jeg finder nogle nye, og så rækker min nysgerrighed altså så langt at jeg helst skal følge med i det hele!. Jeg elsker at høre om andres dagligdag, gode ideer, fornøjelser og sjove indslag, det kan næsten føles som veninder man snakker med til daglig:)

Spørgsmål 3: Favorit farver?

Jeg er ret glad for mint! og jeg har en del i den farve, kølig lyseblå, hvidt og rent, nøddebrun og hyggelig.

Spørgsmål 4: Favorit film?

Og jeg som er så glad for teater. Film går bestemt også an. "Crash", synes det er en mega fed film! forskellige scener som bliver flettet sammen, formidable præstationer og skuespillere.
"Min søsters børn" altså de gamle! har ledt og ledt efter den film længe.. og da jeg var på polterabend og vi skulle ned efter mere asti fandt jeg den sku, i ALDI!!!, 50 kr!! Hurra, hvor var jeg glad! Jeg vil jo ha en pige som Pusle! Jeg er ellers ikke til gamle danske film, men denne her, er en helt anden snak.
"You got mail" det er den film jeg altid ser når jeg ligger syg. Den er bare så sød den historie, og så har jeg et eller anden med Meg Ryan!

Spørgsmål 5: Hvilke lande vil du besøge?

Nu var jeg afsted sidste år på Filippinerne, og det er altså et land som jeg ikke er færdig med. Det har så meget at byde på, det er så smukt, barskt og spændene på samme tid. New York, New York!! SKAL opleve den by, skal se om den er ligeså fantastisk som man siger, men er ikke i tvivl om at den nok skal leve op til mine forventninger. Grønland! min kæreste er derfra, og jeg vil se hans ophav, hans by, hans barndomsminder, og hele hans kæmpe familie, og så drømmer jeg om at sejle og se alle isbjergene, se en hval og æde noget spæk... NEJ FY FOR HEL...ede


Blog Award til:

Vokse værket
Frk Munk
Tinas Blog
Fies Fjollerier
DesignHund

DIY

Der er nok stor sandsynlighed for at mange af jer kender Picnik.com, men til jer som ikke kender siden vil jeg bare sige, det er et alletiders program til at redigere billeder i, og lave sjove ting med billederne... Nemt og idiotsikkert er det også... :)

Her er et billede jeg har lavet.

søndag den 24. juli 2011

Søndags syslerier

Afslapning med afslapning på. Denne søndag gik med lidt klip, Agnes Obel i ørene, lys i vinduerne (med tanker til Norge), boller, kakao, tæpper, lur på sofa, og læsning!

Håber i har haft en søndag med plads til en masse hygge.





onsdag den 20. juli 2011

Så ser jeg dig snart igen Berlin!



Så er det snart min tur til at sige farvel og tak, og gå på ferie. Jeg skal nemlig stoppe på mit arbejde i næste uge, fordi jeg skal starte studie:)
Jeg synes ikke jeg skal snydes for lidt ferie, så i sidste uge bestilte min veninde og jeg en tur til Berlin, mit 6 besøg. Jeg glæder mig helt vildt, og elsker at vende tilbage, og hver gang er en ny oplevelse, og det viser sig hver gang at Berlin viser nye og flere fantastiske sider.
Hvis du har nogle gode tips til hvad jeg SKAL besøge, så skriv meget gerne! og.... jeg leder ihærdigt efter en papir/tapet (retro) butik, er der noget i ærmet?

onsdag den 13. juli 2011

Som mormor lavede det..

Har haft en travl uge indtil videre, og weekenden står på koncerter fredag og lørdag. Så nu planlægger jeg stille søndag. Har vildt lyst til besøg af familie, så har jeg også en god anledning til at lave hjemmelavet sukkerfri syltetøj. Fik lige et flip her til aften og fik vildt meget lyst til Brie med kirsebær syltetøj.. Det må da smage godt??
eller måske nogle bær med basilikum? har du en god idé, en god sammensætning?
Næste spørgsmål blev så, hvordan hulen laver man det stads! fandt min mormors syltebog, som jeg engang arvede fra hende.. Den er så super fin, elsker duften af gammelt, og på siderne kan man tydeligt se at den har været flittigt brugt! ren nostalgi!



mandag den 11. juli 2011

Sikke et smukt sammentræf!



Okay jeg kan ligeså godt sige det som det er! Jeg er kæmpe fan af The Savage Rose (og skal selvfølgelig til Fredagsrock i Tivoli på fredag), men for nøjagtig et år siden drog jeg til Filippinerne, for at opleve. Fik blandt andet oplevet et børnehjem, og snakkede med en masse gadebørn. Jeg bliver totalt rørt af denne video. Se de skønne gadebørn,  og det her er nok cirka det største de får oplevet i livet, hvide mennesker der synger med dem. Det betyder alt for de unger.


søndag den 10. juli 2011

Længe ventet overraskelse, overstået.

Igår kom dagen endelig hvor flere ugers planlægning blev sat igang.
Min barndomsveninde skal giftes om 2 uger, og det var på tide at hendes polterabend skulle løbes af stablen.
Vi startede dagen med champagne brunch hos mig. Hun var blevet bildt ind at hun skulle i Ikea, og da hun trådte ind i stuen sagde hun: " neeeej altså, du gør det altid så fint når vi kommer på besøg", der måtte jeg tilstå at anledningen var hendes polterabend. Efter en vellykket brunch havde jeg bagt blåbærkager, som vi selv skulle dekorere, det var lidt af en succes for den kommende brud.
Vi tog ind til Magasin, hvor vi havde bestilt en klipning og hårkur hos Stuhr. Efter en meget fin klipning, drog vi videre til Nemoland på Christiania hvor vi fik vores cupcakes og endnu mere champagne. Da klokken blev hen af aftenen besøgte vi Icebar, sjov oplevelse, stærke drinks!! GISP!! og så gik turen i byen, og nøj hvor er det lang tid siden jeg har været ude.
Sjovt var det, hovedpinen er stadig eksisterende, men det var den bedste dag for min veninde og os andre.

Håber I alle har haft en super weekend!







torsdag den 7. juli 2011

Genbrugs Guf!

Ham jeg bor sammen med, og elsker, er taget på ferie med drengene på Bornholm siden Søndag. Savnet er stort, især fordi jeg mangler en til at hente kaffe, lige tage opvasken, og til at lege med katten..(som nu er deprimeret fordi der ikke er nogen som gider lege med den) 
Til gengæld har jeg fundet ud af, at han virkelig har ret i, at det ER mig som roder mest herhjemme, og jeg elsker det! og ligenu er der ingen der brokker sig over at hele spisebordet er dækket med Tapet, Papir, forskellig slags lim, lak og 5 brugte kaffekopper:)

Og idag fandt jeg ud af at jeg havde brug for noget nyt, kender i det!? Tingene kan hurtigt virke gamle, og man synes ikke man har købt noget nyt i lang tid. Ja okay nyt og nyt, jeg var i Æblekind i eftermiddag, og der er ALTID et eller andet jeg skal købe dernede, det er altså en mani efterhånden!! Heldigvis tager de ikke kort, men kun kontankter, så inden mit besøg, beslutter jeg mig altid for et beløb jeg må snolde for. De her guldkorn fik jeg med mig hjem idag. Tænk hvor glad i låget man kan blive!!:)


Og her har du så et par billeder af det!


Speedfix dåse, fordi den var så flot i farverne og bare fordi!

Retro til en 20'er

flot rod!

mandag den 4. juli 2011

Endelig hul igennem, Udtrækning af min Give Away.

Jeg havde glædet mig sådan til at udtrække min første Give Away igår, men fandme om net, tv, varmt vand også var gået! Så måtte undvære det igår, og det var hårdt;)
Men udtrækningen skal i ikke snydes for, og der er ingen snyd, havde endda lukkede øjne...


og den heldige vinder er............................... ANNA SVENNING, af LaraLiL! Anna send mig din adresse på emilie@live.dk

og ikke mindst et TUSIND tak til alle som deltog i min Give Away, det varmer ind i hjertekuglen at så mange ville være med:) Glæder mig allerede til at finde på næste give away!



Kærligst!

fredag den 1. juli 2011

På Jagt efter mint

Julia Runge har lavet en give away, som jeg virkelig gerne vil vinde. For at vinde skal man finde mint farvede ting i hjemmet, så det har jeg gjort.. og hold da op, har da egentlig meget i mint grøn!