Sider

mandag den 31. oktober 2011

Grafiske Streger

Nogle af de bedste ting ved at starte studie, er at man får verdens dejligste nye venskaber. Jeg synes selv jeg har været så heldig at finde min plads og finde noge af de bedste piger. En af dem, er Silke. En helt ny veninde, som jeg har dyb respekt for. Jeg har flere gange været i hendes alt for skønne lejlighed på Vesterbro, og dermed kommet ind i hendes univers af grafiske streger, som både pryder væggene og gulvet. Hun sælger ud af sin tid, af kreativitet til stor glæde for hendes kunder.

Derudover har hun været så sød at lave en ny header til mig. Det er lige mig, og jeg er simpelthen så glad!

Mød Silke her








fredag den 21. oktober 2011

En hel speciel perle

I forbindelse med en case på studiet ledte vi efter et trykkeri. En som kunne trykke et logo i kernelæder. Vi ledte i 5 min på nettet, og fandt så frem til Hr. Erling.
Vi skulle møde Erling i hans værksted, som blev noget af en oplevelse.

Erling er en ældre herre, en finurlig en af slagsen, han minder mig i den grad om Pedersen fra "Pedersen og Findus". Han sidder der i et værksted bag, Det Kongelige Teater, blandt tusindvis af gamle stempler, olier, farver, papirer, mega rod, gamle kaffekopper, masser af cigaretter og et fornøjeligt smil på læben.
Jeg ved ikke så meget om hans fortid, men jeg ved at han har arvet sit gamle trykkeri af sin farfar, så stedet har været der i hvert fald 100 år. Jeg har aldrig oplevet noget lignede. Han laver de smukkeste tryk, har de fedeste skrifttyper, lækre papirer af alle mulige slags, og man får bare lyst til at pille ved alt.
Det var intet problem for Erling at løse vores problem. For hans historier, hjælp og inspiration, og halvanden times besøg af os, skulle vi bare betale ham med et par øl, når vi engang kom forbi igen.

Det er sådan en glæde at opleve at sådan slags steder stadig lever, og jeg håber inderligt at Erling har en søn, som engang skal overtage, så det kan leve videre.

Jeg fik lov til at tage billeder af hans værksted.






lørdag den 15. oktober 2011

Lidt nyt og Efteråret

Det bedste jeg ved er efteråret, især hvis det forbliver med så dejligt et vejr. Det bekræfter at det er min favorit årstid.

Var en tur forbi Æblekind og fandt en meget tidlig julegave, Anna og Lotte dukkerne fra Krea, lækkert Retro, og som belønning for at lave 35 cupcakes til butikken FannyMia i anledningen af Kulturnatten igår, fik jeg disse skønne bøger, som jo ikke er bøger. Synes de er vildt fine.

Rigtig god Efterårsferie til jer derude!








mandag den 3. oktober 2011

Deltag i Give Away fra FannyMia.

Jeg laver lige lidt gratis reklame for butikken FannyMia, som ligger i Kompagnistræde 12, KBH K.
Hun har netop udloddet en Give Away, en skøn kjole i valgfri størrelse

Deltag her

søndag den 2. oktober 2011

DIY - til efterårets indendørs aktiviteter







En plisseret lampeskærm.

Her får du opskriften til at lave din helt egen lampeskærm. Så kan du helt selv bestemme hvordan den skal matche dit hjem. Her laver jeg en dåbsgave til en lille pige, og den anden bliver en julegave, (man er vel på S.U.) 
Det aller første du skal sørge for er, en god kop varm kaffe, så lidt stemnings-lys og endelig noget rart musik i ørene. 

Jeg har købt lampeskærms plastisk i Panduro Hobby, som jo er strengt nødvendigt. Hvis man laver den af ren tapet, så går der ikke længe før der ikke længere findes en kreativ skærm. Tilmed har jeg købt et lampeskærms stativ (også Panduro). Noget skønt tapet, man kan også lave den af stof, men det er lidt mere kompliceret. Og så noget bånd til at binde den sammen i toppen. Du kan også vælge at lade være med at lave sløjfe som jeg har gjort. 


Varm kaffe skal der til.


Arbejds lys.


tapet, lampeskærms plastik og saks. Dette plastik er
jo nemt, fordi det er cm målt.


Jeg ruller tapetet på.




Så folder du bare så godt du har lært.
og gi det gerne noget hårde tryk, så bliver folderne skarpere.






så ruller jeg det ud igen, og tegner en streng med en lineal
Så ved jeg nogenlunde hvor jeg skal lave huller


Denne her hullemaskine er helt ny og skarp. 
Det kan altså anbefales ikke at bruge en gammel og sløv en.
Før havde jeg en fra min mor, tror den var fra 70'erne. Der
står stadig "Atomkraft Nej Tak"


Jeg har også tegnet med lineal indeni så jeg kan lime
lige, så den ikke bliver skæv indeni.


Der skal bånd hele vejen rundt, start der hvor den er pænest
dvs. ikke der hvor enderne bliver limet sammen.


Vælg bånd.


Færdig lampeskærm, mangler dog lampefod.


Her er de to sidste lampeskærme. Den anden har stået længe og ventet på at blive helt færdig. Det blev den idag.
Hvis du alligevel ikke gider kaste dig ud i projektet, eller kan overskue materialerne. Så kan du selvfølgelig bestille din lampeskærm hos mig. De koster min. 299 kr. Mail mig på emilie87@live.dk

God fornøjelse, og rigtig god den første Søndag i Oktober.